I disse år markerer et stigende antal byer og kommuner sig som værende cirkulære byer. Kommunerne kan og bør spille en central rolle i udviklingen af en mere cirkulær økonomi. Rollen kommunerne bør udfylde er følgende, hvor det optimale udbytte opnås ved systematiske deltagelse i dem alle;

  • Facilitator imellem aktørerne i kommunen
  • Udvikle videns infrastruktur til understøttelse af de lokale aktørers arbejde med integrering af miljøet, det sociale og socialøkonomiske hensyntagen i strategien og virksomhedernes forretningsmodeller
  • Offentlige grønne indkøb, der medvirker til markedsudviklingen af grønne løsninger igennem strategisk markedsdialog og specifikke køb
  • Udvikling af politikker opmuntrer til ændringer i praksis i virksomheder, beboelsesområder, institutioner, mfl. Dette skal være baseret på nye regler, skattestrukturer, krav, anbefalinger, m.m.
  • Innovation, investering & funktion i infrastruktur

Fokus i den cirkulære økonomi bør bl.a. være på flowet af ressourcer fra det organiske affald og hvordan dette kan anvendes i den videre proces. Man bør etablere lokal fødevareproduktion og recirkulering af fosfor i området. Cirkulær økonomi kan med fordel linkes til en strategi for smart city og deleby, hvor fokus er på dele aktiviteter, som kan være;

  • Fab Labs
  • Kontor fællesskaber
  • Ændringer i affaldsafgifter
  • Donationer af overskudsmad til sociale formål
  • Reparation, genbrug, recirkulering og reproduktion af produkter.

Viden og tid som en begrænset ressource i virksomhederne

En lokal strategi for cirkulær økonomi bør inkludere et fokus på de barrierer som kan få virksomheder til at udvikle idéer, der kan medvirke til den cirkulære økonomi. Disse barrierer er;

  • viden
  • tid

som en del af virksomhedernes forretningsmodel.

Virksomheder mangler ofte viden om, hvordan de bør undersøge brugernes anvendelse af produkterne og servicen og hvordan de bør henvende sig til forbrugerne om korrekt brug af produkterne. Hvor korrekt brug kan forlænge produkternes livstid.

Virksomheder anvender ofte ikke en systematisk viden om service, vedligeholdelse og reparationer i design processen af produkter og services.

Virksomheder mangler ofte tid og viden om, hvordan de opstiller miljømæssige krav til deres leverandører og hvordan de som kunder i en værdikæde kan understøtte leverandørernes i deres miljøvenlige omstilling, kompetence opbygning og langvarige samarbejdsaftaler.

Affaldsaftaler for den enkelte virksomhed med små mængder affald kan umiddelbart virke attraktive imellem virksomheden og renovationsvirksomheder, men kan være for besværlige. Derfor bør lokale virksomheder men samme type affald kunne arbejde samme, og derved opnå økonomiske fordele. Recirkuleringen bør samtidigt kobles op med ressourceoptimeringsprocesser, for at reducere virksomhedens påvirkning af luften, vandet og jorden.

Udvikling af lokal fysisk og videns infrastruktur

At have en cirkulær økonomi i virksomheden er ikke et lovkrav, hvorfor man bør opmuntre til og understøtte virksomhedernes arbejde med cirkulær økonomi. Dette kan medvirke til, at der opstår et lukket ressourceflow. Men det kræver at der udvikles fysisk og videns infrastruktur i samfundet, som betales via skatter, afgifter og medlemskaber. Den fysiske infrastruktur kan bestå af;

  • dele faciliteter til reparation af produkter
  • modtagelse af indsamling af affald, behandling og recirkulering
  • laboratorier
  •  

Den videns baserede infrastruktur kan bestå af et sekretariat eller center der understøtter virksomhederne i

  • Indhentning af viden
  • Facilitering af dialog med kunder og leverandører
  • Organiserer kursuser og workshops
  • Udveksling og opbygning af kompetencer og erfaringer
  • Udvikling af muligheder
  • Udvikling af nye virksomheder
  • Huse sammenslutninger, autoriteter, forskere & studerende og miljøorganisationer

Lokal værdiskabelse

Lokal værdiskabelse handler om at opstille en strategi, der sikrer udvikling på tværs af landet, igennem flere forskellige faciliteter. Her skal vi have fokus på vind turbiner, biogasanlæg, recirkuleringssteder m.m. i lokalsamfundene. Samme tilgang gør sig gældende i den cirkulære økonomi, hvor man skal inddrage højt kvalificerede lokale aktører, som skal have muligheden for, at påvirke strategien, designet, beslutninger omkring ejerskab og organisationsform, m.m.

I planlægningsprocessen bør man inkludere borgere og de administrative områder i lokalsamfundet. Dette for at skabe innovative løsninger og øge graden af ansættelsesmuligheder og reducerer affaldsmængden.

Udviklingen af en lokal vision for cirkulær økonomi

Den før nævnte lokale værdiskabelse kan opnås igennem samarbejde imellem virksomheder, sammenslutninger og andre interessenter. For at udvikle en lokal vision for en cirkulær økonomi er det nødvendigt, med flere former for innovative samarbejdsformer imellem lokale aktører.

  • Boligselskaber og landejer sammenslutninger kan skabe rammen for etableringen af en lokal deleøkonomi
  • Nonprofit sammenslutninger kan være kritiske og reflektive kunder og brugere af produkter
  • Offentlige kunder kan være kritiske og reflektive kunder og brugere af services ydelser
  • Lokal produktion og services virksomheder kan bruge lokale brugere som dialog partner omkring deres erfaringer og oplevelser med produkterne
  • Forbedringer af de lokale borgeres muligheder for reparationer kan opnås via en kombination af lokale virksomheder og frivillige initiativer
  • Affaldsvirksomheder kan have en dialog med borgerne omkring produkternes livstid, værdi og recirkulering og hvordan de kan få en længere levetid, m.m.

Kan du mon komme i tanke om andre fordele og muligheder den cirkulære økonomi kan have i samfundet, for virksomhederne eller borgerne?

Litteratur

Jørgensen, M. S. (2019). Circular economy as local development strategy. Institut for Planlægning, Aalborg Universitet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *