Urbant landbrug hvad er det

Urbant landbrug eller urbant havebrug er en praksis, hvor der sker en kultivering, behandling og distribution af fødevarer i eller omkring byerne. Urbant landbrug tilbyder en mulighed for at anvende arealer i byrummet på en alternativ måde, hvor tæt befolkede områder opnår flere funktioner, hvilket øger et områdes bæredygtighed.

Det vertikalt landbrug er en del af det urbane landbrug. Her gøres der brug af en metode, som kombinerer kultiveringen af grøntsager, designet af bygningen og landbruget i bymidten. Produktionsformen medfører at produktionen kan foregå i stablede vertikale i et højhus. Her kan alle indendørs miljøfaktorer kontrolleres, således at produktionen og udbyttet kan optimeres.

Hvordan fungerer vertikalt landbrug

Der anvendes forskellige systemer til at vækste planter baseret på planternes præferencer for vækstmedie.

Det mest almindelige system er vandkulturer. Her er boret huller i rafter, hvor plantens rødder dækkes af vand, således plantestænglen og blomster er det eneste, der er udsat for luft og lys. Når vandet er tilstrækkeligt filtreret, ledes nærringstoffer til vandet, som er baseret på ekskrementer fra fisk og nedmuldede planter. Her er der et hovedkammer, som næringsstofferne ledes til, herfra cirkulerer vandet igennem hele systemet fra vandkammer til vandkammer.

Et andet system er et “oversvømmelses- og drænsystem”, hvor planter oversvømmelse med vand og efter et passende tidsrum drænes vandet fra planten og ledes videre til den næste plante under den første og således fremdeles fortsætter systemet. Dræningsprocessen tager ca. 4 timer, fra vandet er indtrådt i beholderen og trængt igennem jordlaget og videre til den næste plante. I dette system er det vigtigt, at rødderne konstant er udsat for ilt (oxygen), hvor oxygenniveauet er bestemmende for, hvor lang tid planten lever.

I disse systemer kan planterne producere det meste af døgnets timer, hvor den optimale lysperiode er på 17 ud af døgnets 24 timer, hvor man har LED lys slået til.

Det urbane landbrugs fortid

Urbant landbrug har været et vigtigt element i byerne igennem menneskehedens Historie. I nyere tid er man gået væk fra at producere fødevarer i byerne. Det bør vi vende tilbage til, for at kunne imødegå klima- og biodiversitetskrisen. Det urbane landbrug muliggør en deltagelse og ændring i, hvordan byer planlægges og designes. Herved transformeres byerne til at understøtte byhaver, taghaver og vertikale landbrug.

Vertikalt landbrug kan findes tilbage til oldtiden, i de hængende haver i Babylon og vidt udbredt frem til 1890’erne. Termen vertikalt landbrug blev defineret i 1915 af Gilbert Ellis Bailey, som skrev bogen “Vertical Farming”. Her blev det beskrevet, hvordan hydroponiske (dyrkning uden jord) anlæg i den vertikale struktur kunne skabe økonomi og miljømæssige fordele. Ved den store depression i 1930’erne opstod en stigning i det urbane landbrug, hvor fokus mere var på privatøkonomi og fødevareskabelse fremfor at hjælpe miljøet og samfundsøkonomien. Konceptet hjalp med at redde liv, når individer havde svært ved at skaffe mad til deres familier.

Under 2. Verdenskrig var fødevarer rationeret, hvor der blev etableret Sejrshaver, som var nyttehaver for private. Her var formålet at modvirke presset på fødevareproduktionen, som verdenskrigene medførte. Her dyrkede byboerne tilgængelige arealer i byen, så der blev etableret taghaver og byhaver på offentlige arealer. I 1980´erne begyndte det urbane landbrug at ændre karakter til det man kender i vore dage. Dett vertikale landbrug kan generelt tilføre flere miljømæssige, sociale og økonomiske fordele.

Urbant landbrug en del af fremtiden, men ikke uden udfordringer

Den urbane landbrugsudfordring er at opnå multifunktionelle funktioner, så behov og præferencer hos de lokale borgere og beskyttelse af miljøet sikres. Det urbane landbrug kan fremme den økonomiske udvikling. Det sker ved, at der skabes nye formål med forladte grunde & bygninger, tilføres friske og sunde fødevarer og jobs til udsatte borgere.

De miljømæssige fordele består i energibevarelse, recirkulering af vand og et reduceret behov for fossile brændselskilder. Sociale og økonomiske fordele inkluderer et øget jobmarked, nye job i byerne, friske fødevarer, reducerede transportomkostninger og et mere æstetisk miljø.

Urbane havebrug er et signifikant link i sikringen af fødevaresikkerheden på verdensplan. Byerne oplever en kraftig befolkningstilvækst, økonomiske og politiske ændringer, der underminerer lokale fødevaresystemers distributionssystemer. Det har medført en øget eksperimenterende tilgang i urbane landbrug. Her har vertikale landbrug utallige fordele over traditionelle landbrug. De er mere effektive, tilpasningsdygtige og har miljømæssige fordele. De er alle blevet mulige via omhyggelige kontrollerede systemer. Systemerne kan reducere manglen på fødevarer og klimaforandringernes acceleration, hvis de bliver mere hyppige og her kan forladte bygninger i byen være stedet, hvor anlæggene placeres til en start.