Et klart mål for bæredygtig omstilling i EU

Den absolut hotteste smertegrænse for temperaturstigninger, er ifølge FN´s klimapanel IPCC 2 grader celcius.

Klimaforandringer vil i fremtiden i stigende grad medføre;

• Havstigninger
• Tørke
• Flere og vildere storme.

Ved den nuværende udledning (emission) af CO2 ækvavlenter (eq) vil atmosfæren ikke kunne rumme mere om  ca. 20 år. Dette vil have uoverskuelige konsekvenser for menneskene, samfundet og Jorden.

COP21 en bæredygtig aftale eller ej?

Klimaaftalen fra COP21 i Paris er et forsøg på, at forhindre/reducere klimaforandringerne, men klimaaftalen sikrer ikke, at landene arbejder for at reducere udledningen af CO2 eq. Klimaaftalen satser i højere grad på gruppepres fra de andre lande. 

Det nuværende arbejde med at reducere CO2 eq emissionen betyder at vi ikke når 2 graders målet, men opnår en temperaturstigning på 3-4 grader i 2100.

EU en strategi for bæredygtig omstilling

EU har vedtaget 3 klimamål, som skal nås inden 2030;

• Reducere emissionen af CO2 eq med 40% i forhold til 1990
• 27% af energien skal komme fra vedvarende kilder
• Energieffektiviteten skal øges med 27%.

EU har fastlagt nationale reduktionsmål, som tager højde for landenes økonomier. De nationale reduktionsmål gælder for biler, bygninger og landbrug.

EU har forpligtet medlemslandene til at købe energieffektive produkter, årligt investere i energirenovering og gøre det let for forbrugerne at følge deres elforbrug.

I omstillingen på det indre marked i EU kan varestandarder være et effektivt værktøj for;

• Landbrug
• Transport

Det skyldes, at hvis vi har varestandarder på det indre marked, vil bl.a. innovationen presses fremad.

Den bæredygtige omstilling af EU og Danmark er i dag drevet af markedet, hvilket betyder, at den er baseret på afgifter og tilskud. Dette skaber en konkurrence om, at levere de billigste klimaløsninger. Samtidigt med dette vil EU ikke lave for hårde straminger, da man frygter udflytninger af arbejdspladser.

Alle klimatiltag, der vedtages, vurderes på flere parametre, disse er;

• CO2-reduktion, hvor der ses på den reelle effekt
• Omkostningseffektivtet – så billigt som muligt
• Omkostninger & ulemper skal fordeles retfærdigt.

Hvis den bæredygtig omstilling skal lykkes, kræver det langsigtede strategier og klare udmeldinger fra politikerne. Det skyldes at tiden & ressourcerne er begrænsede og dilemmaerne mange.

Den bæredygtige omstilling – markedet og samfundet

Ifølge Connie Hedegaard er der ikke noget bevis for, at den bæredygtige omstilling vil ske hurtigt nok, hvis man lader markedet råde. Derfor er der brug for politiske rammer. Der skal bl.a. en pris på at forurene som skal afspejle den samlede omkostning ved aktiviteten.

For at omstille samfundet skal klima, bæredygtighed og ressourceeffektivitet være en integreret del, af de offentlige investeringer og beslutninger. 

Bæredygtig omstilling skal både være drevet af borgerne/forbrugerne og beslutningstagerne for at kunne lykkes. Her kan deleøkonomien komme til udtryk, da man ikke behøver eje alting selv og herved sparer man på det samlede ressourceforbrug.

Det er dog et klart lyspunkt, nemlig at antallet af jobs indenfor bæredygtighed og det grønne er stigende bl.a. indenfor;

• Vedvarende energi
• Energieffektivisering
• Boligrenovering.

Det tyder ikke på, at politikerne når at stoppe udviklingen af klimaforandringer, selvom de tidligere har været i stand til at stoppe nedbrydningen af ozonlaget. Dette skete ved udfasning af CFC-gasser, hvor der blev opstillet delmål og krav til industrien om at finde alternativer i produktionen. Denne pisk metode ser man ikke på samme måde i dag, hvor man i højere grad lader markedet råde.

Danmarks rolle i bæredygtig omstilling

Hvis omstillingen skal lykkes, skal vi bevæge os væk fra, at det sker på markedets vilkår og at politiske beslutninger er teknologineutrale. Her kan anvendelsen af biogas være en løsning, da den reducerer;

• udvaskningenaf kvælstof
• fordampningen af kvælstof.

Biogas kan supplere vindenergi og solenergi, men vil være dyrere per kilowatt per time. Dette arbejdes der dog på bliver ændret, ved at inddrage seperation af protein fra biomassen i produktionen af biogas. Den separeret protein kan efterfølgende bruges som foder til kvæg & svin.

Erhvervslivets betydning for bæredygtig omstilling

Erhvervslivets lobbyister arbejder kontinuerligt for at slippe for klimaforpligtelser ved at påtale, at det vil koste dem i konkurrencedygtighed. Det frygter man fra offentlig side vil medføre udflytning af arbejdspladser til områder, hvor virksomhederne ikke er underlagt de samme forpligtelser.

At den grønne omstilling vil koste på erhvervslivets konkurrencedygtighed, er dog ikke hele sandheden. Den grønne omstilling vil i stedet virke som løftestang for hele samfundsøkonomien bl.a. ved at skabe grønne arbejdspladser og et sundere miljø.

Politikerne kan være med til at løfte samfundsøkonomien sammen med erhverslivet og skabe 2,8 millioner nye jobs i EU, ved at udarbejde en grøn investeringsplan. De nye jobs, vil være at finde i;

• Vindmølleparker
• Isolering af huse
• Offentlig transport
• Energinetværk
• Andet

Betydningen af EU´s finanspolitik for bæredygtig omstilling

Før den grønne omstilling rigtig kan slå igennem er det nødvendigt at lave om på EU´s finanspolitiske regler som Danmark er en del af. Her skal man stoppe med, at have fokus på nedskæringspolitik og strukturreformer og i stedet fokusere på ekspansion, øgede offentlige udgifter og højere lønninger. De øgede offentlige udgifter skal bl.a. bruges på bedre infrastruktur og et bedre elnet.

For at omstille energisektoren er der brug for investeringer på mellem 712-1087 milliarder årligt fra 2021-2050 for at nå EU´s målsætninger for energi & klima. Disse penge skal komme fra offentlige og private investorer og jo før disse penge er investeret desto bedre, da vi da reducere emissionen af CO2 eq.

Her er EU allerede selv godt i gang, da de som minimum investerer 20% af budgettet på klimaindsatsen som er integreret i alle politikker, programmer & fonde.

Grønne investeringer og pensionskasserne

De grønne investeringer har ofte en lang investeringshorisont, her kan pensionskasserne spille ind, da det ikke gør noget at der er lave afkast, hvis risikoen er tilsvarende lav. På dette punkt kunne Den Europæiske Investeringsbank og pensionskasserne samarbejde ved at Investeringsbanken oprettede en projekfond med ekspertise i klimatiltag.

Tilliden til politikerne er afgørende for investeringerne, for tror man ikke på, at politikerne vil arbejde for at nå 2 graders målet, vil man ikke investerer i den grønne omstilling.

En stabil og forudsigelse klimapolitik, er nødvendig for at kunne tiltrække privateinvestorer. Her har EU den fordel, at der opereres udfra langsigtede politiske aftaler og målsætninger.

Landbrugets betydning for bæredygtighed på europæisk og globalt plan

Den stigende mellemklasse og verdensbefolkning er en udfordring for de planetariske begrænsninger. I dag med det nuværende forbrug af naturressourcer kræves der

• 1,7 jordklode i gennemsnit på verdensplan
• 3,6 jordklode hvis alle levede som den gennemsnitlige danskerne
• 2,8 jordklode hvis alle levede som den gennemsnitlige europæer

Uden ændringer i forbruget vil det kræve en afkobling af drivhusgasser fra energi- og fødevareområdet på globalt plan for, at stoppe klimaforandringerne.

Hvis klimaforandringerne ikke stoppes og den grønne omstilling på fødevareområdet ikke acceleres, vil det blive meget svært at imødekomme fremtidens fødevarebehov, da udbytterne vil være faldende, samtidigt med at behovet for fødevarer vil være fordoblet.

Byernes og kommunernes betydning for den bæredygtige omstilling

For at den grønne omstilling kan slå igennem er der brug for, at byerne, kommunerne, regionerne og staterne forpligter sig i klimakampen og spiller en aktiv rolle i denne kamp. Her er ambitioner, globalt følgeskab og samarbejde nøgleord, hvis verden skal nå at stoppe klimaforandringerne inden de får uoverskuelige konsekvenser for os alle.